Nytt om immaterialrett (1)
DesignNævnet og Responsumudvalget er officielt åbnet
Den 24. februar 2022 åbnede Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk de to nye private sagsbehandlingsinstanser Responsumudvalget og DesignNævnet.
Responsumudvalget er et uafhængigt responsumudvalg, der kan afgive responsa om den retlige beskyttelse af arkitektur, design og kunsthåndværk. Responsumudvalget afgiver ikke retlig bindende responsa.
Nævnet for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk («DesignNævnet») er et uafhængigt klagenævn, der kan træffe afgørelse i konkrete tvister om retsbeskyttelse og krænkelse af arkitektur, design og kunsthåndværk efter høring af tvistens parter.
DesignNævnet vil ved deres behandling indhente bemærkninger fra begge parter. Sagens parter kan inden sagens afgørelse aftale mediation, hvor DesignNævnets sekretariat udpeger en mediator, med henblik på at opnå en forligsmæssig løsning af sagen. Såfremt modparten ikke har ønsket at deltage i sagens behandling afsiges DesignNævnets afgørelse alene baseret på klagerens oplysninger.
Afgørelser fra DesignNævnet er ikke retligt bindende, og er derfor mere tilsigtet at afværge en retssag, tjene som grundlag for forlig eller anvendes som materiale til fremlæggelse i en senere retssag. DesignNævnet kan dog fungere som voldgift, hvor parterne ønsker dette og indgår en voldgiftsaftale herom, mod et vederlag fastsat af DesignNævnets forperson, og dermed afsige afgørelser, der er retlig bindende efter reglerne i lov nr. 533 af 24. juni 2005 («den danske voldgiftslov»).
Læs nyheden her: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/3/nu-kan-du-fa-behandlet-sager-om-ophavsret-i-designnavnet/
Læs om DesignNævnet på dets hjemmeside her: https://www.designnævnet.dk/
Forberedelsesfasen (PAP) for den fælles patentdomstol (UPC) er begyndt
Den 18. januar 2022 indgav Østrig som den trettende medlemsstat sin ratifikation af protokollen om midlertidig ikrafttrædelse af den fælles patentdomstol. Det medførte, at patentdomstolens midlertidige ikrafttrædelsesfase, også kaldet «PAP» (provisional application phase) trådte i kraft den 19. januar 2022. Dermed er de sidste praktiske forberedelser til patentdomstolen begyndt. På patentdomstolens hjemmeside beskrives ikrafttrædelsen af PAP som «the birth of the Unified Patent Court as an international organisation».
Den forberedende komité forventer, at PAP vil vare i cirka 8 måneder, og det, der skal ske i løbet af perioden, er, at patentdomstolen skal gøres klar til sit virke. Der skal bl.a. rekrutteres dommere, færdiggøres IT-systemer og laves budgetter. De første konstituerende møder i den administrative komité og budgetkomitéen blev afholdt den 23. februar og 2. marts 2022.
Når medlemsstaterne er sikre på, at patentdomstolen er funktionel, vil Tyskland ratificere selve UPC-aftalen. UPC-aftalen vil træde i kraft den første dag i den fjerde måned derefter, og når det sker, vil patentdomstolen begynde sit arbejde og være tilgængelig for brugerne af det europæiske patentsystem. Som det ser ud nu, er der udsigt til, at patentdomstolen vil begynde sit virke i slutningen af 2022 eller begyndelsen af 2023. Samtidig vil det europæiske enhedspatent blive indført.
Læs nyheden her: https://www.unified-patent-court.org/news/austria-closes-loop-protocol-provisional-application-upc-agreement-has-entered-force
Læs flere nyheder fra patentdomstolen her: https://www.unified-patent-court.org/news
Ny AI-løsning til at søge efter billeder af varemærker og designs i EUIPOs database
Den 29. november 2021 tilgængeliggjorde EUIPO et nyt billedsøgningsværktøj via eSearch. Baggrunden herfor er, at der gennem årene har været en stor udfordring i forbindelse med at søge efter billeder af varemærker og design. EUIPO har i lyset heraf udgivet sit nye AI-baseret billedsøgningsværktøj.
EUIPO planlægger at implementere billedsøgningsværktøjet i sine to værktøjer TMview og DesignView. Formålet hermed er at give brugerne mulighed for at søge efter billeder i verdens største varemærke- og designdatabaser. EUIPO vil ligeledes tilbyde tjenesten til andre IP-kontorer i European Union Intellectual Property Network (EUIPN). Disse kontorer vil være i stand til at bruge billedsøgningsfunktionen med deres egne systemer. Dette vil bl.a. føre til øget effektivitet og en reduktion af omkostningerne for deltagende IP-kontorer.
Foretag billedsøgning her: https://euipo.europa.eu/eSearch/
Nye guidelines for behandling af varemærkeansøgninger i Kina
China’s National Intellectual Property Administration («CNIPA») offentliggjorde nye retningsliner for behandling af varemærkeansøgninger den 22. november 2021, som trådte i kraft 1. januar 2022.
De nye retningsliner beskriver den kinesiske varemærkelovs artikel 4, der bl.a. foreskriver, at varemærkeansøgninger i ond tro, der ikke er beregnet til brug, skal afvises. Retningslinerne opstiller ti situationer, der som udgangspunkt kan kategoriseres som ond tro, medmindre parterne kan føre bevis for det modsatte. Det drejer sig blandt andet om, at der indleveres et enormt stort antal varemærkeansøgninger, der åbenlyst overstiger, hvad der er nødvendigt i forhold til normale forretningsaktiviteter og mangler reel brugshensigt, eller at der indleveres et stort antal ansøgninger om varemærkeregistrering af kopier eller efterligninger af andre rettighedshaveres velrenommerede varemærker.
Det følger endvidere af retningslinerne, at når der er tale om et varemærke med både beskrivende og særprægede elementer, kan der kun opnås registrering, hvis ansøgeren accepterer en ansvarfraskrivelse for de beskrivende elementer. Listen over ord, der mangler særpræg, er endvidere blevet udvidet og omfatter nu bl.a. dagligdagsord og -udtryk, internet buzzwords, populære emojis og almindeligt anvendte tegn og symboler.
Endelig fremgår det af retningslinjerne, at «untrusted entities» iht. det kinesiske social credit system ikke kan få deres varemærker registreret i Kina.
Læs nyheden her: https://www.natlawreview.com/article/china-s-new-guidelines-trademark-examination-and-trial-elaborate-malicious-trademark
Uregistreret EF-designbeskyttelse for enkelte dele af et produkt
Den 28. oktober 2021 afsagde EU-Domstolen dom i sag C-123/20 mellem Ferrari SpA og Mansory Design & Holding GmbH. Sagen var anlagt af den tyske Forbundsdomstol som et præjudicielt spørgsmål angående en fortolkning af reglerne i forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design («designforordningen») om beskyttelse af et ikke-registreret EF-design. Ferrari påstod, at Mansory Design havde krænket et eller flere af deres ikke-registrerede EF-design.
Ferrari havde i november 2014 offentliggjort to billeder af deres nye model, Ferrari FXX K, på deres hjemmeside. Siden 2016 havde Mansory Design fremstillet og markedsført udstyrsdele, hvis formål var at nærme udseendet af en Ferrari 488 GTB til en Ferrari FXX K. I marts 2016 præsenterede Mansory Design en modificeret udgave af Ferrari 488 GTB, hvis udseende var tilpasset, så det afspejlede en Ferrari FXX K endnu mere. Dette indebar også det samme «V» på motorhjelmen og samme synlige karosseri. Ferrari anså dette for en krænkelse af deres ikke-registrerede EF-designrettigheder, som de mente at være indehaver af siden offentliggørelsen på deres hjemmeside i november 2014.
Det præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen var, om der som følge af et helhedsbillede af et produkt efter designforordningens artikel 11, stk. 1 og 2 kunne opnås ikke-registrerede EF-designrettigheder til de enkelte dele eller komponenter af produktet. Yderligere blev der spurgt, i bekræftende fald, i hvilket omfang en del af et produkts udseende efter designforordningens artikel 3, litra a, eller en komponent af et sammensat produkt i designforordningens artikel 3, litra c og artikel 4, stk. 2, skulle være selvstændigt i forhold til produktet i dets helhed, før udseendet havde individuel karakter som følge af designforordningen artikel 6, stk. 1.
EU-Domstolen fortolkede designforordningens artikel 11, stk. 2 således, at offentliggørelsen af billeder af et produkt, som det i dommen behandlede, godt kunne indebære en offentliggørelse af designet af en del af dette produkt efter artikel 3, litra a, eller en komponent af et produkt som et sammensat produkt efter artikel 3, litra c og artikel 4, stk. 2. Dette forudsætter, at udseendet af den enkelte del eller komponent kan identificeres klart ved offentliggørelsen. Domstolen fortolkede artikel 6, stk. 1 således, at for at det kan vurderes, om udseendet opfylder kravet om individuel karakter, er det nødvendigt, at den pågældende del eller komponent udgør et synligt udsnit af produktet eller det sammensatte produktet. Dette kan være som skarpt afgrænset af særlige linjer, konturer, farver eller en særlig form eller tekstur.
EU-Domstolen konkluderede, at såfremt de ovenstående betingelser er opfyldt, så kan offentliggørelsen af billeder af et produkt udgøre en offentliggørelse af designet af en del af produktet.
Læs hele dommen her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0123&from=DA
Krænkelse af ophavsret til Den Lille Havfrue ikke omfattet af undtagelse om parodier og karikaturer
Østre Landsret afsagde den 9. februar 2022 dom i sagen BS-47536/2020 mellem arvingerne til skaberen af Den Lille Havfrue, og chefredaktøren for Berlingske Tidende.
Sagen omhandlede, hvorvidt der forelå en ophavsretlig krænkelse af værket «Den Lille Havfrue» eller om der var tale om (a) et selvstændigt værk, (b) en lovlig karikatur eller (c) lovlige ytringer beskyttet af EMRK art. 10 om ytringsfrihed.
(a)
Landsretten udtalte, at lov nr. 1144 af 23. oktober 2014 om ophavsret («den danske ophavsretslov») § 4, stk. 2, som er bestemmelsen der i tidligere praksis har dannet grundlag for at opnå særkilt ophavsretlig beskyttelse, skal fortolkes således, at der udelukkende kan opnås selvstændig ophavsretlig beskyttelse til et værk, hvis sammenligningen til det oprindelige værk er begrænset til stilelementer, ideer eller lignende. Går henvisningen derimod udover blot at indeholde ideer og stilelementer, er der tale om en bearbejdning efter ophavsretslovens § 4, stk. 1, som kræver tilladelse.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at der, uanset forskellen på havfruens hoved, var tale om ligheder mellem de to værker i en sådan grad, at der var tale om en bearbejdning. Der forelå ikke nogen tilladelse fra ophavsmanden til denne bearbejdning.
(b)
Berlingske gjorde gældende, at der i lovmotiverne til den danske ophavsretslov fra 1961 gælder en undtagelse til den danske ophavsretslovs § 3, stk. 2 vedrørende parodier og traverstier.
Landsretten udtalte, at denne undtagelse anses for at have et meget snævert anvendelsesområde. Tegningen af Den Lille Havfrue var derfor ikke en lovlig parodi. Retten lagde særligt vægt på, at tegningen ikke benyttedes som en karikatur af Den Lille Havfrue, men at statuen derimod blev brugt som et værktøj til at karikere «Ondskaben i Danmark».
(c)
Landsretten udtalte, at tegningerne utvivlsomt behandlede emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, men at formålet ikke nyder direkte beskyttelse af ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser i § 23- 24a. Derudover fandt retten, at brugen af det ophavsretligt beskyttede værk «Den Lille Havfrue» ikke på nogen måde var nødvendigt, da man også kunne have illustreret artiklens emne og formål ved brugen af andre illustrationer, hvorfor det ikke er i strid med EMRK at fastslå en ophavsretlig krænkelse af værket «Den Lille Havfrue».
Sammenfattende udtalte landsretten, at der forelå en krænkelse af den danske ophavsretslovs § 2 om ophavsmandens eneret til et givent værk og § 3, stk. 2 om respektretten. Derudover fandt landsretten, at der forelå en overtrædelse af lov nr. 426 af 3. marts 2017 («den danske markedsføringslov») § 3 om god markedsføringsskik. Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens afgørelse og forhøjede vederlag og godtgørelse til 300.000 kr.
Læs resumé af dommen her: https://domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2022/2/kraenkelse-af-ophavsret-til-den-lille-havfrue/
Læs hele dommen her: https://domstol.dk/media/o3fbar3p/dom-bs-47536-2020_.pdf
Dom fra Østre Landsret bekræfter, at «forbudsretlig passivitet» kan hindre midlertidige forbud og påbud
Østre Landsret afsagde den 22. december 2021 kendelse i sagen BS-16491/2021-OLR mellem Illumina Cambridge Limited («Illumina») og BGI Europe A/S («BGI»).
Kæresagen vedrørte udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i lov nr. 1835 af 15. september 2021 («den danske retsplejelov») § 413, nr. 3 var opfyldt. Ifølge den danske retsplejelov § 413, nr. 3 kan forbud eller påbud meddeles, hvis den anmodende part godtgør eller sandsynliggør, at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.
Illumina anlagde i maj 2019 en hovedsag mod BGI med anmodning om forbud og påbud baseret på Illuminas patentrettigheder for sekventeringskits. Året efter blev sagen udsat, da retten afventede afgørelse fra det Europæiske Patentkontor vedrørende en verserende indsigelsessag om stridspatentet, DK/EP 3 002 289 T3. Herefter indgav Illumina begæring om midlertidigt forbud og påbud mod BGI’s salg og markedsføring af sekventeringskits. Sø- og Handelsretten afslog denne begæring.
Retten lagde særligt vægt på, at anmodningen om det midlertidige forbud og hovedsagen i overvejende grad vedrørte samme sagsgenstand, idet der var tale om de samme patentretlige krænkelser. Derudover fandt retten, at der var forløbet væsentligt længere tid mellem hovedsagens anlæg og forbudsbegæringen, end det med rimelighed var nødvendigt for iværksættelse af retlige skridt. Retten mente således, at betingelserne for at nedlægge forbud efter den danske retsplejelov § 413, nr. 3 ikke var opfyldt, idet Illumina ikke havde sandsynliggjort, at deres ret ville forspildes ved at afvente hovedsagens afgørelse.
Under kæresagen gjorde Illuminas gældende, at årsagen til, at der gik 15 måneder, indtil man anmodede om forbudsbegæring, skyldtes, at man ikke tidligere havde haft fornødne beviser til at sandsynliggøre en krænkelse af patentrettighederne.
I hovedsagens stævning havde Illuminas gjort gældende, at de havde konstateret, at der forelå en krænkelse af patentrettighederne. På den baggrund mente Østre Landsret, at Illumina på dette tidspunkt allerede måtte have været i besiddelse af de fornødne beviser til at sandsynliggøre krænkelsen af stridspatentet.
Derudover anførte landsretten, at det var uden betydning, at Illumina nogle måneder før anmodningen om forbudsbegæring havde varslet dette over for BGI, idet det alene var tidspunktet for indgivelsen af begæringen om forbud der suspenderede passivitetsperioden. Landsretten stadfæstede herefter Sø- og Handelsrettens kendelse.
Læs resumé af kendelsen her: https://domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2022/1/kendelse-om-saakaldt-forbudsretlig-passivitet/
Læs hele kendelsen her: https://domstol.dk/media/qntd52fa/bs-16391-2021.pdf
Fremstilling af måleapparater i strid med lov om forretningshemmeligheder
Østre Landsret afsagde den 21. januar 2022 dom i sagen BS-34317/2020-OLR mellem Valmet Automation Inc. og Emco Controls A/S.
Sagen omhandlede, hvorvidt Emco havde krænket Valmets ophavsrettigheder ved fremstilling og salg af måleapparater til ledningsevnemåling. Derudover omhandlede sagen, hvorvidt Valmets måleapparater med softwareindeholdende opskrifter var omfattet af legaldefinitionen på «forretningshemmeligheder» efter § 2, nr. 1 i lov nr. 309 af 25. april 2018 («den danske lov om forretningshemmeligheder»), og i så fald hvorvidt Emco havde gjort uretmæssigt brug af disse oplysninger.
Sagen blev afgjort i første instans den 21. august 2020 ved Sø- og Handelsretten, hvor der blev nedlagt forbud for Emco mod at producere og sælge måleapparaterne.
Landsretten afviste ligesom Sø- og Handelsretten påstanden om, at Emco havde krænket Valmets ophavsrettigheder, idet det ikke fandtes godtgjort, at softwaren i Valmets produkter var ophavsretligt beskyttet. Med udgangspunkt i EU-Domstolens afgørelser i sagerne C-393/09 og C-406/10 udtalte landsretten, at det udelukkende er et EDB- programs udtryksform, der er ophavsretligt beskyttet, hvorimod ideer og principper ikke nyder samme beskyttelse.
Landretten lagde ved den samlede ophavsretlige vurdering særlig vægt på, at det på baggrund af skønsmandens oplysninger ikke var bevist, at apparaternes software udgjorde en egen intellektuel frembringelse.
Landsretten tiltrådte Sø- og Handelsrettens afgørelse om, at Valmets algoritmer og software er omfattet af lov om forretningshemmeligheders § 2, nr. 1. Landsretten udvidede bedømmelsen således, at softwaren af typen 1511-1705 ligeledes er omfattet af lov om forretningshemmeligheder, idet skønsmanden havde konkluderet, at det «overvejende ikke er sandsynligt, at Emco 1711 er udviklet uafhængigt af Valmet TCU’en».
Landsretten stadfæstede således Sø- og Handelsrettens afgørelse om, at Emco ulovligt havde erhvervet en erhvervshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke, samt at der var handlet i strid med god markedsføringsskik. Landsretten stadfæstede ligeledes forbuddet mod fremstillingen og markedsføringen af måleapparaterne af de ovenfor nævnte typer.
Emco skulle betale 4.000.000 kr. i erstatning til Valmet jf. lov om forretningshemmeligheder § 15 og markedsføringslovens § 24, stk. 2 og 3.
Læs resumé af dommen her: https://domstol.dk/oestrelandsret/aktuelt/2022/1/uretmaessig-brug-af-anden-virksomheds-forretningshemmeligheder/
Læs hele dommen her: https://domstol.dk/media/kwxlg1rw/dom-34317.pdf
Dom fra SH om misbrug af forretningshemmeligheder 4. januar 2022
Sø- og Handelsretten afsagde den 4. januar 2022 dom i sagen BS-40573/2021-SHR mellem OK a.m.b.a og OK Varmeservice A/S (benævnes samlet «OK») som sagsøgere og Søberg Energiservice A/S («Søberg») som sagsøgte. OK a.m.b.a. er et energiselskab, og OK Varmeservice A/S, der er ejet af OK a.m.b.a., udfører service og reparation af gas og oliefur/kedler, varmepumper/jordvarme mv. Søberg udfører dels arbejde som serviceparter for energiselskaber og fungerer dels som energiselskab.
Sagen omhandlede, hvorvidt Søberg havde misbrugt OK’s forretningshemmeligheder efter ophøret af en samarbejdsaftale og overtrådt lov nr. 426 af 3. marts 2017 («den danske markedsføringslov»), samt om der på baggrund heraf var grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud.
Retten oplyste, at det måtte lægges til grund, at Søberg som følge af parternes tidligere samarbejde var i besiddelse af afgørende oplysninger om tekniske anlæg og deres serviceringsaftaler. Retten fandt det godtgjort, at oplysningerne udgjorde forretningshemmeligheder, samt at Søberg uberettiget havde anvendt forretningshemmelighederne over for en række kunder. Søberg havde derfor ovetrådt lov nr. 309 af 25. april 2018 («den danske lov om forretningshemmeligheder») § 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter brug af en forretningshemmelighed er ulovligt, hvis forretningshemmeligheden bruges af en person, der har misligholdt en fortrolighedsaftale eller enhver anden lignende pligt.
Retten fandt det dog ikke sandsynliggjort, at Søberg generelt og systematisk eller i væsentligt omfang havde handlet i strid med den danske lov om forretningshemmeligheder. Betingelserne for at nedlægge forbud som begæret efter lov nr. 1835 af 15. september 2021 («den danske retsplejelov») § 413, nr. 2 og 3, og § 414, stk. 1., var derfor ikke opfyldt.
Læs resumé af dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-40573-2021-SHR.2336.aspx
Læs hele dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-40573-2021-SHR_Kendelse.pdf
Der var ikke stiftet brugsbaserede varemærkeret til varemærket «Gyro», som desuden ikke var registeret i ond tro
Sø- og Handelsretten afsagde den 17. februar 2022 dom i sagen BS-40415/2020-SHR samt BS-26608/2021-SHR mellem Unilamp Norden AS, All-Light A/S og SG Armaturen AS. Sagen udsprang af spørgsmålet om, hvem der havde retten til varemærket «Gyro», og hvorvidt Unilamp Norden AS og All-Light A/S kunne forbydes at bruge varemærket i Danmark.
Tvisten i førstnævnte sag angik, hvorvidt SG Armaturen AS var forpligtet til at overdrage varemærkeregistreringen af varemærket «Gyro» til Unilamp AS vederlagsfrit, subsidiært at varemærkeregistreringen skulle ophæves i sin helhed. Modsat anførte SG Armaturen AS, at de øvrige parter forbydes at anvende varemærket erhvervsmæssigt i Danmark.
Retten fandt, at der ikke var stiftet brugsbaserede varemærkerettigheder for nogen af parterne forud for den ene parts registrering af varemærket, idet bl.a. anvendelsen af «Gyro» i det fremlagte markedsføringsmateriale ikke havde godtgjort, at den relevante kundekreds havde haft tilstrækkelig mulighed for at gøre sig bekendt med anvendelsen heraf som varemærke eller som forretningskendetegn for SG Armaturen eller de resterende parter i øvrigt.
Endelig fandt Retten, at SG Armaturens registrering af varemærket ikke var foretaget i ond tro efter det selvstændige EU-retlige ond tro-begreb på trods af deres kendskab til Unilamps «Gyro» varemærker i Norge og Sverige. Dette skyldtes, at Retten ikke fandt det godgjort, at SG Armaturens hensigt bag registreringen alene var at skade Unilamps interesser. Endelig nedlagde Retten forbud mod Unilamp og All-Rights brug af varemærket «Gyro» i Danmark.
Læs resumé af dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-40415-2020-SHR-og-BS-26608-2021-SHR.2346.aspx
Læs hele dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/Dom_BS-40415-2020-SHR_og_BS-26608-2021-SHR.pdf
En smykkevirksomheds rettigheder til varemærkerne «Mads Heindorf Jewellery» og «Heindorf» hindrede Sanne Heindorf i at benytte «Heindorf Diamonds» som mærke og som del af sit virksomhedsnavn
Den 4. marts 2022 afsagde Sø- og Handelsretten dom i sag BS-13486/2021-SHR mellem Mads Heindorf Jewellery («sagsøger») og Heindorf Diamonds («sagsøgte»).
Sagen angik, om sagsøgte ved at benytte sig af virksomhedsnavnet «Heindorf Diamonds» havde krænket de rettigheder, som sagsøger havde til varemærkerne «Mads Heindorf Jewellery» og «Heindorf». Det var sagsøgtes opfattelse, at selskaberne arbejdede inden for to forskellige segmenter af samme branche (hhv. sagsøgers håndlavede og unikke smykker og sagsøgtes masseproducerede og formstøbte smykker). Slutteligt påpegede sagsøgte, at hun burde have ret til at bruge sit eget navn.
Retten konkluderede, at der eksisterede en forvekslingsrisiko mellem selskaberne. I sin vurdering fremhævede retten bl.a., at selskaberne bevægede sig inden for samme branche, ligesom at begge selskaber var karakteriseret ved mærkeelementet «Heindorf». Retten fandt derved heller ikke, at lov nr. 88 af 29. januar 2019 om varemærkeloven («den danske varemærkelov») § 10, stk. 1 om retten til brug af eget navn fandt anvendelse, idet en sådan anvendelse ville stride mod god markedsføringsskik efter VML § 10, stk. 2.
Retten tog således sagsøgers påstand til følge og meddelte sagsøgte et forbud mod anvendelse af virksomhedsnavnet «Heindorf Diamonds». Sagsøgte skulle betale 25.000 kr. i erstatning.
Læs resumé af dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-13486-2021-SHR.2353.aspx
Læs dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/BS-13486-2021-SHR_-_Dom.pdf?rev1
Facebook ændrer annoncesystem, eftersom salg af målrettet markedsføring af lån til spilinteresserede er i strid med god skik
Den danske Forbrugerombudsmand oplyste i en pressemeddelelse af 14. december 2021, at Facebook over for Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet at ville ændre sit annoncesystem, så annoncører ikke længere kan målrette deres låneannoncer til spilinteresserede forbrugere.
Det sociale medies annoncesystem havde førhen været tilrettelagt på en sådan måde, at kreditgivere, kreditformidlere m.v., der lånte penge til forbrugere, mod betaling kunne målrette deres annoncer til forbrugere, som førhen havde vist interesse for «online gambling» og lignende. Forbrugerombudsmanden vurderede, at Facebooks annoncesystems mulighed for såkaldt «targeted advertising» mod spilinteresserede var i strid med god markedsføringsskik.
Facebook valgte på Forbrugerombudsmandens opfordring derfor at fjerne denne mulighed for at målrette markedsføringen af lån til forbrugere, som havde vist interesse for spil. Afslutningsvist knyttede Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen en kommentar til denne form for markedsføring, som ifølge hende «er i strid med almene samfundshensyn».
Læs hele pressemeddelelsen her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/facebook-overtraadte-god-skik-ved-at-saelge-maalrettet-markedsfoering-af-laan-til-spilinteresserede/
Flere leadvirksomheder udtrak ikke det lovede antal vindere i konkurrencer på nettet
Den 16. december 2021 offentliggjorde den danske Forbrugerombudsmand en pressemeddelelse om, at Forbrugerombudsmanden har undersøgt seks leadvirksomheders brug af konkurrencer på internettet i 2019. Formålet med konkurrencerne, der udlovede mange forskellige præmier, var at indhente de deltagende forbrugeres samtykke til at blive kontaktet med markedsføring fra en lang række forskellige virksomheder. Undersøgelsen viste, at fire af leadvirksomhederne havde trukket færre vindere end lovet, og at to af virksomhederne endda slet ikke kunne dokumentere at have udtrukket nogen vindere af konkurrencerne.
Forbrugerombudsmanden fandt, at det er i strid med vildledningsforbuddet i lov nr. 426 af 3. marts 2017 («den danske markedsføringslov»), ikke at udtrække ligeså mange vindere af en konkurrence, som man har lovet. Det er også vildledende at markedsføre én konkurrence i forskellige udgaver, der hver især fremstår som selvstændige konkurrencer, hvis der kun udtrækkes én samlet vinder. Forbrugernes samtykke til at modtage markedsføring er ugyldige i sådanne tilfælde af vildledning, og det vil være strafbart at kontakte forbrugerne på baggrund af disse samtykker.
Læs hele pressemeddelelsen her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/flere-leadvirksomheder-vildledte-om-praemier-i-netkonkurrencer/
Nyt studie af kunstig intelligens rolle i håndhævelsen af IP-rettigheder i dag
Den 2. marts 2022 udgav The European Observatory on Infringements of Intellectual Property et nyt studie om kunstig intelligens’ indvirkning på krænkelse og håndhævelse af ophavsret og design. Formålet med studiet var at analysere AI-teknologiers indvirkning på den nutidige håndhævelse af IP-rettigheder.
Studiet ser nærmere på 20 scenarier, som er designet til at demonstrere det eksisterende eller potentielle misbrug af kunstig intelligens, når det omhandler krænkelser af ophavsret, beslægtede rettigheder og designs, samt brugen af AI til håndhævelsen af selvsamme rettigheder.
Studiet fandt, at brugen af AI i forbindelse med krænkelser og håndhævelsen af IP-rettigheder medfører såvel muligheder som begrænsninger. AI-teknologi bidrager med en række muligheder for at forbedre effektiviteten i opdagelsen af IP-retlige krænkelser, da man ved brugen af kunstig intelligens eksempelvis kan forudse krænkelser. Ligeledes har andre teknologier, som forbedres ved hjælp af AI, såsom blockchain, 3D-print, generativt design, cloud-tjenester mv, et stort potentiale.
Omvendt viste studiet også, at den kunstige intelligens’ forskellige muligheder også kan benyttes til ulovlige formål, idet nogle forbrydelser ved brug af AI vil kunne blive udført i meget større skala, hvilket inkluderer området for krænkelse og håndhævelse af IP-rettigheder.
Endeligt blev det anført i studiet, at det er værd at have i tankerne, at der altid vil være et menneske bag enhver AI-algoritme, og at AI med fordel vil kunne blive brugt af retshåndhævende myndigheder som en del af en række mere innovative værktøjer i forbindelse med analyser og forudsigelser. En sådan brug skal ifølge studiet dog være underlagt stærke sikkerhedsforanstaltninger og menneskeligt tilsyn.
Læs nyheden her: https://euipo.europa.eu/ohimportal/da/news/-/action/view/9230001
Læs hele rapporten om studiet her: https://euipo.europa.eu/tunnel-web/secure/webdav/guest/document_library/observatory/documents/reports/2022_Impact_AI_on_the_Infringement_and_Enforcement_CR_Designs/2022_Impact_AI_on_the_Infringement_and_Enforcement_CR_Designs_FullR_en.pdf
